HOLDBESKRIVELSE

Baby 3-12 mdr. er et hold for babyer i alderen 3-12 måneder sammen med én forælder i Vandvirkes nye varmtvandsbassin. Fokus er på vandtilvænning, tryghed og motorisk stimulering i en sjov og genkendelig ramme. Undervisningen giver barnet gode oplevelser med vand, bevægelse og leg, mens forælderen aktivt deltager og fungerer som barnets trygge base i vandet.

Gennem genkendelige øvelser og små sanglege arbejder vi med elementer som blid bevægelse i vandet, dyk, balance og kropskontrol. Alle aktiviteter tilpasses barnets alder og udvikling, og progressionen sker gradvist, så barnet oplever glæde og tryghed i vandet.

Senere på sæsonen introduceres mere selvstændige bevægelser, små dyk og lege med benspark. Øvelserne udføres med tæt kontakt mellem barn og forælder, så barnet oplever både sikkerhed, nærvær og glæde ved at være i vandet.

OBS. Tilmelding er inkl. én forælder. Skulle den faste forælder være forhindret, er den anden velkommen.

FOKUSOMRÅDER

  • Tryghed og tillid i vandet.

  • Bevægelse i vandet styrker balance, kropskontrol og styrke.

  • Vandtilvænning: Fokus på elementskifte, fremdrift og små dyk.

  • Sanser: Sang, leg og berøring stimulerer sanser og koncentration.

  • Fællesskab: Positivt samvær mellem barn og voksen styrker tilknytning.

ØVRIG INFORMATION

  • Mød først omklædt op ved undervisningens start.

  • Holdet foregår i varmtvandsbassinet.

  • Holdet har tilknyttet 1 instruktør.

  • Svømmeble under badetøjet er obligatorisk.

  • Armbånd skal benyttes til indgang, samt lås til skab. Læs mere her.

Hold i dag

Instagram