HOLDBESKRIVELSE
Plask & Leg 3-4 år - DYB er for børn, der gerne vil udforske vandet sammen med en voksen. Holdet bygger videre på trygheden og nysgerrigheden i vandet, samtidig med at børnene begynder at udfordre sig selv lidt mere, og her i et bassin hvor de ikke kan bunde. Her er der fokus på vandglæde, bevægelse og små succesoplevelser, hvor barnet lærer at færdes sikkert i vandet.
Gennem leg og forskellige vandøvelser arbejder børnene med at flyde, bevæge sig og skabe fremdrift med støtte fra instruktøren, den voksne og forskellige redskaber som bælte, plade og søpølse. Målet er at give barnet en tryg start på svømning og styrke lysten til at være i vandet.
OBS. Der skal være én voksen i vandet med barnet.