ARMBÅND
I den nye sæson skal vi fortsat benytte adgangsarmbånd, men armbåndet skal fremover kun bruges til at låse skabene i omklædningsrummene. Svømmehallen vil i klubtiden lade slusen stå åben, så der ikke længere skal bruges armbånd for at komme ind i omklædning og svømmehal.
Ved sæsonopstart får alle medlemmer udleveret ét blåt armbånd, som bruges til at låse skabene. Armbåndet er jeres i hele sæsonen og skal afleveres igen ved vores juleafslutning eller ved den sidste svømmegang i sæsonen.
Der opkræves et gebyr på 30 kr. ved tilmelding, som dækker udlevering og håndtering af armbåndet.
Udlevering af armbånd
Når du møder op til første svømning, skal du
- fortælle hvilket hold og hvilken dag du svømmer
- gerne have Klubmodul-appen downloadet
Vi anbefaler, at alle medlemmer henter Klubmodul-appen, da det gør udleveringen meget hurtigere. Her kan vi hurtigt se, hvilket hold du er tilmeldt, fremfor at skulle finde dig manuelt i systemet.
Forældre og hjælp til omklædning
Forældre er velkomne til at hjælpe deres barn i omklædningen, hvis barnet har behov for det. Efter hjælp i omklædningen skal forældre opholde sig i forhallen eller caféområdet.
Det er ikke tilladt for forældre at opholde sig i svømmehallen eller på bænkene ved hallens multibassin under undervisningen. Dette gælder, medmindre andet er aftalt med svømmeskolelederen eller i forbindelse med særlige arrangementer som eksempelvis forældreuger.
Svømmere på flere hold
Hvis du svømmer flere gange om ugen, får du stadig kun udleveret ét armbånd. Armbåndet kan bruges til at låse skabene uanset hvilken dag, du svømmer.