Godt at vide - før, under og efter svømning i Skanderborg Svømmeklub

Her samler vi vigtige informationer, gode råd og regler, som hjælper dit barn til en tryg og god oplevelse i svømmeskolen, og skaber de bedste rammer for undervisningen. Svømning skal være en positiv oplevelse. Du kan hjælpe dit barn godt på vej ved at tale om svømningen et par dage før opstart og vise begejstring, fx: “Det bliver spændende at komme til svømning!”

Vores instruktører og hjælpeinstruktører er uddannede og erfarne. Når du viser tillid og bakker op om undervisningen, støtter du både dit barn og instruktøren i at skabe ro, tryghed og fokus.

Under undervisningen er det vigtigt, at instruktøren får lov til at undervise. Undgå at rette på dit barn, instruktøren guider barnet og sikrer sammenhæng i undervisningen.

Efter svømning kan du med fordel tale med dit barn om oplevelsen. Det styrker motivationen og glæden ved at komme igen.



REGLER & RETNINGSLINJER

  • BAD FØR SVØMNING:
    Alle skal vaske sig grundigt uden badetøj og med sæbe før bassinbrug.
  • SIKKERHED FØRST:
    Ingen må gå i vandet, før instruktøren har givet lov – gælder alle, også søskende.

  • VOKSNE/FORÆLDRE I HALLEN:
    Voksne/forældre må kun opholde sig i svømmehallen i forældreuger efter aftale med svømmeskolelederen.

  • SKO:
    Udendørs sko er ikke tilladt. Brug egnede badesandaler eller gå i bare tæer.

  • MOBILFRI ZONE: 
    Mobiltelefoner må ikke anvendes i svømmehal eller omklædningsrum, læs vores politik her: Mobilpolitik.pdf

ØVRIG INFORMATION

  • Blebørn skal benytte badeble med stramme badebukser over.
  • Læs svømmehallens reglement her: Reglement

  • Mad må ikke medbringes eller nydes i omklædningsrum eller svømmehallen.

  • I forårssæsonen 2026 benyttes den gamle indgang og omklædning, med mindre man har fået besked på andet.

  • Ved spørgsmål kontakt Skanderborg Svømmeklub på: info@sksv.dk.

Hold i dag

Instagram