Kære svømmere og forældre,
Så er det lykkedes mig at få et godt tilbud på træningslejr for K1 og K2 som går til Kristiansand i Norge.
Der er afgang søndag d. 9. februar og hjemkomst søndag d. 16. februar.
Vi skal sejle med Fjordline fra Hirtshals til Kristiansand og skal selv stå for transporten til og fra Hirtshals.
Vi skal bo på Hotel Q42 i centrum af Kristiansand og træne i Aquarama, som ligger kun 400 mtr. gang fra hotellet. Vi får både mulighed for at træne på 50 mtr. bane og 25 mtr. bane. Indkvarteringen bliver på 4 pers. værelser og opholdet er med fuld forplejning, så 3 måltider om dagen. Udover adgang til svømmetræning, har vi også adgang til Aquaramas badeland, som byder på rutsjebaner, klatrevæg, bølgebassin mm. Jeg arbejder lige nu på at få et par styrkepas ind og der bliver også mulighed for at udforske Kristiansand.
Dette er en BINDENDE TILMELDING med betaling af 1. rate på 2.500 kr.
Prisen bliver max. 5.000 kr., men jeg kender ikke det endelige beløb før jeg ved, hvor mange der deltager samt kender programmet i detaljer.
Det er en rigtig skarp pris for en uges træningslejr i udlandet, fordi vi er så heldige at have penge på vores sponsorkonto og fordi svømmeklubben også giver et flot tilskud. Ellers ville prisen være op til dobbelt så høj.
SENESTE FRIST FOR TILMELDING ER TORSDAG D. 31. OKTOBER.
Jeg håber at alle der ikke har andre planer i uge 7 har lyst til at deltage, og så skal jeg nok gøre mit for at strikke en fed træningslejr sammen
Mvh Mai