REGLER OG GODE RÅD TIL EN GOD OPSTART I SKANDERBORG SVØMMEKLUB
1. Skab glæde og forventning
Tal med dit barn om svømmestarten et par dage før første gang. Vis begejstring og sig fx: ”Det bliver spændende at komme til svømning!” Det giver dit barn en positiv forberedelse og en sikker oplevelse.
2. Vis tillid til instruktørerne
Vores instruktører og hjælpeinstruktører er uddannet og erfarne. Når du viser tilid – fx: ”Nu lytter du til Mette” – støtter du både dit barn og instruktøren i at skabe ro og fokus på undervisningen.
3. Følg klubbens retningslinjer
Forældre må KUN være i hallen efter forudgående aftale med Svømmeskolelederen.
Forberedt dit barn på, hvor du er: ”Jeg venter i venterummet ved kiosken eller henter dig bagefter.”
Mad må ikke medbringes udefra i svømmehallen, venterum eller omklædning.
4. God hygiejne i svømmehallen
- Alle skal vaske sig grundigt efter anvisningerne før bassinbrug – uden badetøj og med sæbe.
- Langt hår bør samles i hårelastik.
- Brug af parfume, hårspray og olie frarådes før svømning.
- Udendørs sko er ikke tilladt i svømmehallen. Brug badesandaler eller gå i bare fødder.
5. Lad instruktøren undervise
Undgå at rette på dit barn. Instruktøren guider barnet og skaber ro, tryghed og sammenhæng.
6. Tal om oplevelsen bagefter
Spørg ind til hvad dit barn har oplevet – det styrker motivationen og glæden ved at komme igen.
7. Omklædning
- Skolebørn klæder om i kønsopdelte omklædningsrum.
- Brug de store omklædningsrum ved svømning i det store bassin eller Plask & Leg.
- Brug omklædningsrummene ved varmtvandsbassinet, hvis undervisningen foregår dér.
- Husk: Mad må ikke medbringes udefra.
- Vis hensyn til andre – hold orden, og sørg for at bruge bruserne korrekt.
8. Sikkerhed først
Ingen må gå i vandet før instruktøren står ved bassinet og har givet lov – gælder alle, også søskende på kanten.
Sørg for at gå roligt på de våde områder for at undgå fald.
9. Hvorfor vi ikke bruger svømmevinger
Vinger begrænser bevægelsen, giver falsk tryghed og forkert kropsposition. Vi anbefaler svømmebælte.
10. Hvorfor vi ikke bruger svømmemasker
Dykkermasker forhindrer næseånding, begrænser synsfeltet og kan skabe udryghed. Svømmebriller anbefales.
11. Svømmebælter og rutsjebane/vipper
Svømmebælter bruges ikke pga. sikkerhed og balance. Brug svømmevest ved behov – klubben har springveste til lån.
12. MOBILFRI ZONER
I en tid, hvor stort set alle har telefoner med kamera og hvor kulturen i dag er, at alle øjeblikke skal foreviges og deles med et billede eller en video, er det vigtigt for Skanderborg Svømmeklub, at have en klar mobil- og fotopolitik. Det er særligt vigtigt at formulere regler for fotografering, fordi svømmere optræder letpåklædt ved bassinerne og uden tøj i omklædningsrummene.
Svømmehallen og omklædningsrummene er miljøer hvor svømmerne nemt kan føle sig udstillede og særligt børn er sårbare.
De der fotograferer behøver ikke have "grimme" hensigter, men hvis et billede eller en video deles, er det nemt for andre at misbruge materialet og det vil vi ikke være en del af.
Derfor har vi formuleret følgende regler for fotografering og brug af mobiltelefoner.
I omklædningsrummene: Her er det under ingen omstændigheder tilladt at anvende sin mobiltelefon.
I svømmehallen er brug af mobiltelefoner ikke tilladt. Mobilen må anvendes i venterummet, men der må ikke tages billeder gennem ruden.