HOLDBESKRIVELSE
K1 er Skanderborg Svømmeklubs elitehold for svømmere, der ønsker at satse fuldt ud på konkurrencen og udvikle deres potentiale. På holdet kombineres talent og motivation med dedikation og disciplin, og der lægges vægt på både personlig udvikling og fælles holdånd.
På K1 bliver du en del af et miljø, hvor seriøs træning går hånd i hånd med socialt fællesskab. Træningen er målrettet individuelle resultater og fælles mål for klubben, herunder mesterskaber, stævner og opnåelse af kvalifikationstider.
Træningen: Der svømmes 4 gange om ugen med dryland i hallen, samt fitness 2 gange i ugen i styrkelokalet på Fælleden.
Tilmelding: Tilmelding til K1 sker manuelt efter aftale med klubbens K-trænere og svømmeskoleleder, så vi sikrer, at holdet passer til svømmerens niveau og ambitioner.
For oplysninger om træning, udstyr og andre praktiske forhold, henvises til konkurrenceafdelingens håndbog.