Nyheder

Kære medlemmer! 

Vil du være med til at drive Skanderborg Svømmeklub fremad? Vi søger en engageret kasserer til bestyrelsen, der i samarbejde med vores dygtige bogholder vil godkende regninger, sikre årsregnskabet og være i dialog med kommunen ang. støtte til klubben og vores spændende projekter, som f.eks. udvidelsen af svømmehallen (Vandvirke). I bestyrelsen mødes vi 6-8 gange om året af 2 timers varighed, og der kan derudover forventes et par timers arbejde om måneden til koordinering og godkendelse.

Vi har en stærk økonomi og vi har brug for en, som i samarbejde med bestyrelsen, kan fortsætte succesen ind i nogle spændende år, hvor vi skal øge antallet af medlemmer til det dobbelte. Der er masser af erfarne medlemmer i bestyrelsen, som du kan læne dig op ad - så du vil aldrig stå alene med noget. 

Skanderborg Svømmeklub er en fantastisk klub, hvor vi prioriterer leg og læring i vand, udvikling af unge trænere og et stærkt fællesskab på tværs af klassetrin, køn og alder.  

Vil du være med til at præge svømmeklubben og mange unge menneskers hverdag i Skanderborg og omegn?

Lyder det spændende? Så kontakt Toke Lund på 21551825 hurtigst muligt, da vi skal have den nye bestyrelse på plads til den Ekstraordinære Generalforsamling d. 10/4-2025

Vi håber at høre fra en god kandidat.

Bestyrelsen.

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer